tirsdag den 19. februar 2013

Børnebilledvæg

Over Milles seng, var der en hvid væg, der trængte til noget fyld.
Det har den nu fået - ovenover blomsterranken er nu hængt lidt blandede sager op, med hjælp fra mit masking tape, som jeg jo ikke kan få nok af.


Et kort fra Fabel-a, et print herfra (masser af gratis, fine prints!), Miauw-katten, hjemmelavet word cloud, en rest Ferm Living tapet og en Blafre-elefant. Klemmen med robot er fra Tiger, og dragen er lavet i Rie Elise Larsen papir tilsat masking tape og snor (i øvrigt fandt jeg inspirationen til dragen hos Boselade).

Nu vil jeg smutte på apoteket efter noget lægeordineret halløj til Mille, der måske kan mildne hendes voldsomme nattehoste (shit, den pige må ha' avs i mavemusklerne!), så vi forhåbentligt alle kan få lidt roligere nætter - selv storebror er blevet vækket flere gange af hendes hosten, så det er to meget trætte og halvsyge børn vi har her på matriklen. Er det bare mig, eller har denne vinter slæbt utroligt meget sygdom med sig, og lagt det som en tung, uafrystelig dyne over hele landet?! 
Og nu går jungletrommerne om, at en NY influenzavirus er på vej!
Aj, DET gider vi altså ikke!
Jeg stemmer på forår.
NU.

- Rigtig god dag og god bedring derude -


6 kommentarer:

  1. Hvor er det en skøn collage du har lavet. Det er fedt at der er så mange forskellige billeder og figurer som hænger på væggen.
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Line - ja, det er jeg også vild med, og jeg ville også gerne ha' én i stuen, men der synes jeg det er langt sværere at bygge noget fedt op med lidt kant - det her er lidt for sødt og tøset til "voksen-rummet" ;-)

      Slet
  2. Det ser rigtig godt ud det på væggen :)
    God bedring med Mille - vil også gerne have det snart bliver forår, så alt det sygdom kan komme væk!
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sabrina,
      og tak, ja, jeg synes godt nok den her vinter har været hård :(
      Lad os nu bare få det forår ;)

      Slet
  3. Ser fint ud - og øv med mere sygdom - kom sol kom forår !!! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - JA, det ønsker jeg mig også, og det kan kun gå for langsomt. Sjovt som den der forårslængsel har ramt mig som et lyn fra en klar himmel, måske det er i takt med, at dagene bliver lysere, så får man lige pludseligt snerten af foråret. Suk... forår... :)

      Slet