...Jeg har foreviget Milles værelse i dag - som det ser ud lige her og nu, der sker hele tiden noget (meget lidt) derinde, men der mangler stadig hylder/sættekasser/bogkasser, altså, meget til væggene mangler. Det er bare ALTID det jeg er sidst med.
Men altså, først et fotografi taget ude fra pistolgangen (det er vaskeægte 70'er type-parcel, med lidt lange, smalle små værelser, med sydvendte vinduer - en form og et lysindfald, der bestemt ikke letter fotograferingen, så bær over med de lidt slørede og groft billedbehandlede fotos ;-)).
Tapetet er fra
Retrovilla.dk, og de to yderste baner er klippet til for at opnå en "patchwork-effekt" - der er knald på farver og mønster, så en hel væg ville blive for meget, men løsningen her giver en knap så brat overgang mod den hvide væg. Endevæggen ved vinduet er malet lavendel - selvom værelserne er små, virker det ikke så overvældende, når vinduet giver så meget lys ind dér.
Madrassen er en foldemadras fra Bilka, og her hygges og tumles rigtig meget med begge unger - det er SÅ herligt at se en 4-årig og en et-årig tumle og grine højt sammen :-)
Puderne er
hjemmesyede, og den midterste er ammepuden, der nu lever sit liv som tumlepude. Tæppet med blandede retrostoffer er ét af mine første patchworkprojekter.
Uroen på væggen er fra Sebra, og sommerfuglen er hjemmelavet i retrostoffer, den kan du læse mere om, og se nærmere på
her.
Et syn fra oven - Lampen er good old Ikea,
blomsterranken er endelig blevet færdig (DIY
her),
elefanturoen gør den selskab over sengen (DIY
her), og den gule My Little Pony i vindueskarmen er fra min egen barndom, og passede sjovt nok i farverne.
Sengelampen er fra Ikea, men fås desværre ikke længere. Det oprindelige motiv var vidst et par kyssende frøer, men jeg har skiftet det ud med gavepapir fra
Bloomingville - elsker, at man bare kan "skifte ham" på den efter humør.
Slutteligt en samling med detaljer:
1. En skør mus, jeg selv har leget med som barn - man trykker på stemplet, hvorefter den kører, ringer med en klokke og oste-ørerne drejer.
3. Hæklede blomster close up (
DIY).
4. Vindueskarm - babushka-puslespil fra Tiger, bamse-sparebøsse (dåbsgave fra Onkel og Tante), og i baggrunden
sommerfugl i retrostoffer.
5. Detalje fra kommode - Mille elsker at stå og pille ved perlerne.
6. Sebra stabelfigur og kagedåse (loppefund)
Det var lige en masse kulør herfra - egentligt er jeg også til rene linjer og støvede, dæmpede farver, men nu prøver jeg lige dette af, og så må vi se, hvornår
Ferm Livings produkter overtager det hele (mums). nu vil jeg sætte tænderne i noget frokost og sige hej til symaskinen - ved ikke om vi kan kende hinanden efter SÅ lang tids adskillelse ;-)
- Rigtig god dag til dig, og tak fordi du læste med -