fredag den 25. juli 2014

Skønne mønstre

Kender du STYLO magazine?
Et inspirerende, online symagasin, med bidrag fra bloggere verden rundt.
Jeg faldt pladask for denne fine polo i issue #2, syet af bloggeren Caila, hvorfra billedet også er lånt.


Mønsteret hedder "Rigby Polo" og er fra Shwin Designs, og fås lige her. Her er mange fine mønstre, der fås som pdf-filer, lige til at printe ud. Mønsteret kommer med en detaljeret syvejledning med billeder (many, many thanks!!), og er inkluderet et sømrum på 3/8", sådan cirka 0,95noget centimeter. Tidligere har jeg altid selv tillagt sømrum, så det var noget nyt at nåle mønsteret på stoffet og klippe direkte efter det. Det er udemærket at arbejde med på den måde, omend jeg synes præcisionen bliver en anelse bedre, når man selv måler og tegner sømrummet på stoffet og klipper efter det. 
Bonusinfo: Jeg læste under "FAQ", at man gerne må sælge sine produktioner, baseret på Shwins mønstre!
Jeg vil forresten gerne lige understrege, at indlægget her er ren og skær begejstret anbefaling, og på ingen måder sponsoreret ;-)



Ovenfor et glimt af skjortestoffer. Jeg har været i genbrugsbutikker og ledt efter billige herreskjorter i str. XL og god kvalitet. Især Mettes fine skjorte inspirerede mig til selv at lede efter gamle skjorter, og få syet noget lignende hendes.
Jeg er næsten færdig med min første Rigby Polo, og håber den passer min lille model perfekt, så billeder snart rammer bloggen :-)

Kan I andre anbefale gode mønstre fra det store udland?

3 kommentarer:

  1. Jeg har fundet en del skønne mønstre på etsy

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan søger du efter mønstrene derinde? Og er det mest til børnene eller også til dig selv?

      Slet
  2. Sikke nogle fine skjorter du har fundet Trine, glæder mig til at se resultatet. Og tak for de pæne ord :-)

    Jeg har brugt mønstre fra www.zonen09.com et par gange og synes de er rigtig gode.
    Så har jeg syet Louisa kjolen fra Compagnie M (http://compagnie-m.com/patterns/), som også fungerede rigtig godt.
    Hos Made (http://www.danamadeit.com/all-patterns) har jeg endnu ikke købt noget, men der ser ud til at være fine mønstre
    Hos PeekaBoo har jeg købt et bøllehat mønster, men drengen vil ikke have en bøllehat, så det hr jeg ikke prøvet endnu ;-) (http://www.peekaboopatternshop.com/all/)
    En side jeg også har kigget lidt på er Figgy (http://figgyspatterns.com) og så har jeg et mønster til jeans liggende fra Titchy Threads (http://www.titchythreads.com/patterns).
    Til mig selv har jeg for nylig haft glæde af dette bluse mønster (http://www.heyjunehandmade.com/lane-raglan.html)
    Dejligt at dele erfaringerne med mønstre, for de gode mønstre er nogle gange svære at finde, synes jeg. Til gengæld er det jo skøøønt når man finder et som bare virker :-D
    Jeg skal helt sikkert også have set nærmere på STYLO - tak for reminderen :-)
    Kh,
    Mette
    PS Trine fra Groovy Baby and Mamma har ofte referencer til gode udenlandske blogs og mønstre ;-)

    SvarSlet